Andrea og Oliver del.2

Har du været med til noget rigtig frækt – eller usædvanligt?’ ’Hvad er usædvanligt?’ ’En trekant, med en pige eller sådan noget gruppe-noget?’ Andrea sad med pokerface…

Hen på formiddagen sad Oliver med et krus kaffe foran sig og tænkte over tingene. Udenfor var vejret klaret op, solen næsten brudt igennem. Det kunne blive en rigtig god weekend med masser af ski- og kælketure for dem, der var til den slags. Han besluttede at lægge vejen forbi en forretning, der kunne tænkes at have plasticslæder. De kunne ikke være så dyre. Så kunne han og Andrea tage ud i sneen, når hun fik fri.
Efter at have sat Andrea af uden for frisørsalonen var han fortsat hen til firmaet, hvor han var IT-ansvarlig. Der var altid opgaver, som kollegerne skulle have løst – helst med det samme – så hvorfor ikke bruge disse timer, mens Andrea var på arbejde, til at få ryddet lidt op i bunkerne. – Nu, efter små to timer, var han stadig ikke kommet i gang med arbejdet. Koncentrationen svigtede. Der var hele tiden lige et eller andet .. andet. Tankerne kredsede om alt det, der var sket i det sidste døgn. ’Hun er smuk’, tænkte han og så for sig hendes ranke krop i vinduesåbningen, mens hænderne langsomt åbnede knap efter knap i den rosafarvede bluse. Han var trådt hen til hende, havde slået armene om hende og holdt hende tæt ind til sig. ’Hun er smuk .. og dejlig’ gentog han for sig selv. Han ville forære hende en gave. – Så derfor rejste han sig og tog overtøjet på for at gå ud i byen.
Hvad skulle han give hende? Han stod lidt i gadedøren og overvejede situationen. En buket røde roser var en selvfølge. Det skulle hun også have. Men gerne lidt mere. Han begyndte at gå, kom forbi en boghandel og var lige ved at gå derind, betænkte sig så: læste hun overhovedet bøger? Han lod tanken falde og gik forbi. Lidt efter kom han forbi en lingeributik. ’Ja for søren. En lækker bh, et par frække trusser. Det vil hun synes om.’ Oliver var ikke i tvivl og gik ind i butikken.
Der var ingen kunder, og den unge pige, som stod og ordnede lidt på et stativ med en kollektion, der så dyr ud, livede kendeligt op ved synet af en kunde. ’Hej’ sagde hun imødekommende. ’Hvad kan jeg hjælpe dig med?’ Hun virkede meget selvsikker, med et fast blik, der ligesom sugede Olivers opmærksomhed til sig.
’Jeg skulle se lidt på .. ’ Oliver gik i stå. Hvordan var det nu: ’en bh .. et sæt sådan .. trusser og bh.’ Oliver havde sandt at sige ikke købt den slags før og følte sig usikker – og lidt genert. Hvad var det i grunden de forskellige dele hed? Det havde han aldrig spekuleret så meget på. Det var jo også bare noget, der skulle af, før det blev rigtig sjovt. Men nu stod han altså og skulle forklare sig.
’Hvilken størrelse?’ spurgte pigen, og kunne straks se, at spørgsmålet sendte ham til tælling. ’Har din kæreste fortalt dig, hvilken størrelse hun bruger?’
’Nej, det ved jeg faktisk ikke. Det har vi slet ikke snakket om endnu. Jeg ville bare overraske hende. Måske var det bedre ..’ Oliver var parat til at dreje om på hælen og styrte ud af butikken igen.
Pigen overhørte hans forsøg på retræte. ’Det lyder dejligt. Der er ikke noget så dejligt som når ens kæreste overrasker en. – Når det altså er på den fede måde. Men det var selvfølgelig noget nemmere, hvis du havde en størrelse at gå efter’ sagde hun i sit mest forekommende tonefald og fastholdt med bestemthed og smilende øjenkontakten. Oliver kunne ikke slippe fri.
’Lad os tage det stille og roligt. Så finder vi nok på noget. – Kan du ikke beskrive din kæreste for mig? Hvordan er hun?’
’Hun er smuk.’
’Ja, det vil jeg tro.’ Smilet blev endnu større, som om hun ikke kunne tage ham alvorligt. Så prøvede hun med et nyt spørgsmål: ’Hvor høj er hun? Er hun mager eller buttet?’
’Hun er noget mindre end mig.’ Oliver betragtede pigen og prøvede at sammenligne hende med Andrea. ’Nogenlunde på din højde. – Ansigtet er lidt mere .. hvordan skal jeg sige. Lidt mere rundt … tror jeg nok. Det er søreme svært. Jeg tror ikke, jeg kan beskrive hende så godt. Vi har ikke kendt hinandene særlig længe. – Faktisk mødtes vi først i går.’
’Nådada. Det går stærkt her. Du spilder ikke tiden. – Og du er sikker på, at I skal ses igen?’
’Ja, ja. Helt bestemt. Jeg skal hente hende, når hun får fri.’
’Så hun er også på arbejde idag! – Forretning?’
’På en måde: ja. Hun er damefrisør.’
’Nu skal du bare se.’ Pigen samlede nogle bøjler med bh’er fra forskellige kollektioner sammen. ’Vi går ind i baglokalet og tager en kop kaffe, snakker lidt om din damefrisør, og så ender det med, at vi får skudt os ind på noget der vil passe. Og hvis det går helt galt, så kan hun jo altid komme hen og bytte det.’
De gik ind bagved, og hun skænkede kaffe fra en termokande. ’Prøv at forestille dig, hvad I lavede i går aftes. Jeg er ret sikker på, at du på et tidspunkt holdt om hende og mærkede hendes bryster. Hvor store var de?’
Oliver så frem for sig og løftede hænderne som om han holdt om Andreas bryster. ’En god håndfuld.’
Pigen smilede igen. ’En håndfuld. Det kan være både en B- og en C-skål. Kan du ikke komme det lidt nærmere?’
Oliver så fortvivlet ud. Hvordan skulle han vide det? Når han holdt sin elskede ind til sig, var det jo ikke det, han tænkte mest over, om det nu var en B- eller C-skål, der skulle til for at dække disse dejlige bryster. De skulle slet ikke dækkes, men afdækkes og kysses og krammes, kærtegnes på enhver tænkelig måde.
Pigen iagttog hans ansigt. Det var en reaktion, hun var godt kendt med, når kunden var en mand, der kom ind for at gøre sin kone eller kæreste glad, men ikke havde gjort sit hjemmearbejde. Hun tog en dyb vejrtrækning og trådte helt hen til Oliver. ’Normalt gør jeg ikke det her. Faktisk bryder jeg alle forskrifter’ sagde hun og sendte ham et smil, der kunne smelte indlandsisen. ’Der er noget ved dig, jeg godt kan lide, og jeg vil jo gerne sælge dig noget, som du og din kæreste kan blive glad for.’ Hun sagde det vist mere for at overbevise sig selv. ’Nu er jeg din model, og vi prøver bh’erne på mig.’ Og inden det rigtig var gået op for ham, hvad hun havde sagt, havde hun trukket sin uldne bluse op over hovedet, og stod med bar overkrop, kun iført en hvid blonde-bh. Oliver så forbavset på hende og havde svært ved at få øjnene fra brysterne, som blev holdt perfekt på plads af en meget lav og åben bh. Der var virkelig udsigt til noget. Hun vendte ryggen til ham. ’Prøv nu at gøre, som du gjorde med din frisør-kæreste, hold om hendes bryster.’ Hun trådte et skridt baglæns, lænede sig tilbage, så Oliver kunne få tag om hende. Ja, faktisk kune han dårlig undgå det.
’Hvordan føles de? Er din kærestes bryster større eller mindre end mine?’
Oliver greb forsigtigt om barmen, ville ikke gramse på hende.
’Tag nu ordentligt fat’, sagde hun, ’ellers kan du ikke få den rigtige fornemmelse i hænderne.’
Han tog bedre fat, begyndte at køre lidt rundt, klemte også lidt og løftede op i barmen. ’Det er svært at sige .. jeg tror det er noget i samme størrelse .. i hvert fald ikke mindre.’
’Godt. Så skyder vi på en lille C-skål.’ Hun trak sig lidt på afstand. ’Det er forresten nogle dejlige hænder du har. Hvis omstændighederne havde været anderledes .. ’. Hun fuldendte sætningen ved at blinke med det ene øje. Oliver kunne kun være enig. Det var faktisk en rigtig rar fornemmelse. Både her i hænderne og længere nede, hvor han begyndte at føle tegn på liv. Hun var meget tiltalende.
Oliver fik valget mellem fire forskellige modeller, og havde naturligvis svært ved at bestemme sig.
’Denne her er meget tynd og gennemsigtig. Hvis hendes brystvorter er fremstående, vil det kunne ses. Det er der mange piger, som godt kan lide. Hvis vorterne derimod falder i med brystets form, kan det være fornuftigere at fokusere på selve brystet og vælge en bh, der som denne har et broderet blad, der lige præcis dækker, der hvor den skal.’
’Der er meget mere at tænke på, end jeg havde regnet med. Det er svært at forestille sig, hvordan de vil tage sig ud.’
’OK! – Nu skal jeg tage en på for dig. Så kan du se, hvordan den sidder.’ Hun vendte ryggen til ham og hægtede sin bh op. I spejlet ovre på væggen kunne Oliver se hendes bryster. Blufærdigt vendte han hovedet den anden vej.
’Du skal sgu da ikke kigge væk!’ Hun havde allerede fået den første bh på plads og var ved at hægte den i ryggen. ’Du skal følge med og vurdere, hvordan den er.’
Pludselig blev de afbrudt af dørklokken, som forkyndte, at nogen var kommet ind. Pigen, som netop havde taget den tredje bh af, trak i hast blusen over hovedet og smuttede ud i butikslokalet. Da hun lidt efter kom tilbage, stod Oliver stadig og overvejde, hvilken model han skulle vælge: en sex’et og fræk eller en mere tækkelig, men meget flot bh.
’Hvor arbejder din kæreste?’ ville pigen vide.
’Hvis du går ned ad gågaden – forbi stationen, så ligger den på venstre hånd, lidt nede i en af sidegaderne. Jeg tror det er noget med Susanne.’
’Salon Susanne. Den kender jeg godt. Jeg bliver selv klippet der. – Hvad hedder hun – din kæreste?’
’Andrea’
’Neej. Sig det er løgn. Andrea er en af mine bedste veninder. Vi har gået i skole sammen. .. Så du har scoret Andrea, den frækkert. Der har du været heldig, hvis jeg må have lov at sige min mening. Hvordan bar du dig ad?’
’Jeg samlede hende bare op på landevejen.’
Pigen så lettere desorienteret ud. ’Det må du forklare lidt nærmere.’
’Hun stod og ventede på bussen. Men de strejker. Og så tilbød jeg hende et lift.’
’Og så blev I bare sådan .. kærester?’
’Ja! – Jeg forstår det heller ikke. Det er næsten som om en eller anden har siddet og trukket i usynlige tråde.’
’Kærlighed ved første blik?’
’Noget i den retning.’
Der opstod en pause. Pigen blev ligesom fjern i blikket, helt anderledes end det meget nærværende og opmærksomhedskrævende blik, hun før havde suget ham til sig med. – Så fandt hun tilbage til nuet: ’Jamen, så er det jo nemt nok at finde en bh, der passer. Andrea skal have en C-skål. Det ved jeg. Jeg kender alle hendes mål. – Og jeg tror, jeg har den helt rigtige ude i butikken.’
De gik begge tilbage til butikslokalet, hvor Pigen fandt et sæt frem. ’Det er lidt dyrere end de andre, jeg viste dig. Men jeg ved, at det vil passe perfekt til Andrea, og at hun vil kunne lide denne bordeaux-farvede.’
Oliver spurgte slet ikke til prisen, var bare lykkelig over, at missionen var lykkedes så godt. Det måtte gerne være dyrt. Det fortjente Andrea.
’Vil du så hilse Andrea rigtig mange gange fra mig og give hende et stort knus’, sagde pigen, da hun havde bundet en meget flot sløjfe om pakken. ’Det kan jo være, at vi kommer til at ses igen. Det ku’ være hyggeligt.’ Og med de ord gav hun Oliver et godt farvel-kram.
’Hvem skal jeg hilse fra?’
’Åh ja. Jeg hedder Annette.’
’Oliver’, svarede han. ’Så fik vi da også lige præsenteret os. – Vi ses.’ Og med de ord gik han ud på fortovet.

*

Det var begyndt at blive mørkt, da Oliver og Andrea vendte næsen hjemad. ’Sæt dig bare på slæden, så skal jeg trække dig’, sagde han. Det gik igennem et stykke med spredte unge træer, hvor der tydeligvis var blevet tyndet ud for nylig, sandsynligvis i år. På kryds og tværs lå en del tynde træstammer, som det ikke havde kunnet betale sig at indsamle. Terrænet var noget ujævnt, og pludselig tippede slæden. Andrea røg af og landede med ansigtet begravet i sne. Hun kom hurtigt på benene og råbte kampberedt: ’Det skal du få betalt.’ Styrtede frem mod Oliver og plantede en ordentlig gang sne i hans ansigt. Han prustede og slog med hovedet for at ryste sneen af sig, gik så til modangreb, og inden de vidste af det, rullede de rundt og udkæmpede den herligste dyst, der til sidst afsluttedes i kærlig omfavnelse og langvarigt kysseri.
’Nu må vi se at komme hjem. Jeg er hundesulten.’ Sagde Oliver og begyndte at småløbe med den tomme slæde på slæb. Andrea fulgte efter og fik held til en sidste gang at plante en snebold i nakken på ham. ’Der fik jeg dig’, hvinede hun af fryd.

Andrea havde lånt en kraftig sweater og anorak af Oliver. Begge dele var noget for store til hende, men pyt med det. Hun havde holdt varmen perfekt, og nu afførte hun sig begge dele i bryggerset, hvor også slæden fik lov at dryppe af. I stuen kastede hun et beundrende blik på de røde roser, som var blevet sat i vand, inden de tog ud i sneen. De var begyndt at åbne sig, og så så smukke ud. ’Er det i orden, jeg tager et bad?’ ville hun vide.
’Ja, hvis bare du vil lade være med at bede om lov. Det bestemmer du selv. – Jeg vil ikke have, du skal føle dig som en gæst.’ Oliver gik ud i køkkenet. ’Jeg begynder på madlavningen imens.’
Andreas hår var stadig vådt da hun kom ud fra badet med et stort håndklæde slået omkring sig.
’Jeg har hængt dine bukser til tørre i bryggerset’ sagde Oliver ude fra køkkenet. ’Du kan låne et par af mine. De er nok lidt rigelige, men der ligger et bælte, som du kan sætte i. Der er også en skjorte på sengen.’
Andrea kiggede ud til Oliver: ’Hvad skal vi have til middag?’
’Noget i ovn. – Jeg tror, vi kan spise om tre kvarter.’
Hun gik for at tage tøjet på. ’Hvad er det?’ lød det et øjeblik efter inde fra soveværelset. ’Der ligger en pakke.’
’Den er til dig.’
Andrea kom ind i stuen med den fine æske fra lingeributikken. ’Hvorfor skal jeg have den?’ Hun så ikke ud til at være helt tryg ved situationen. ’Det skulle du ikke have gjort. Jeg bliver helt flov.’
’Årh! – Jeg havde sådan en lyst til at forære dig noget.’
’Du har allerede givet mig de smukke roser.’
’Pak nu bare op’ sagde Oliver med forventning i stemmen.
Andrea løsnede langsomt den kunstfærdigt bundne silkesløjfe og løftede låget af æsken. Hun stirrede som tryllebundet på indholdet. Tog så de meget lette trusser med et drys af applikationer op og holdt dem frem foran sig. ’Nej, hvor er de skønne. – Og lidt frække med alt det gennemsigtige. – Og bh’en! Nej hvor er den flot. – Tusind tak, Oliver!’ Hun omfavnede ham og gav ham et kæmpekys på munden. Så forsvandt hun ind på værelset igen.
Oliver skulle lige se til ovnen og gik så ud i bryggerset, valgte en vin, der passede til maden, og trak den op. Han havde lige skænket i glassene, da Andrea dukkede op iført Olivers skjorte i skovmandstern, som hun holdt tæt omkring sig. Den nåede et lille stykke ned ad lårene, og det var ikke til at se, om hun havde noget på indenunder. Olivers slidte jeans, som han havde lagt frem til hende, var i hvert fald ikke taget i brug. Han nød synet af de faste, slanke ben. ’Du er lige til at spise’, sagde han. ’Du ser edderhamrende dejlig ud i den mundering.’
’Så vent til du ser det, der er inden under’ svarede Andrea selvbevidst og drejede rundt som en mannequin, åbnede skjorten og lod den glide lidt ud over den ene skulder. Oliver tænkte, at det havde hun prøvet før. Rutinen afslørede hende. Den bordeaux bh og trusserne i samme kulør sad helt perfekt. Olivers blik flakkede mellem kavalergangen, der i den grad inviterede til at træde nærmere og gå på opdagelse, og ned til de florlette trusser, som både dækkede og lod ane. Han havde ikke forestillet sig, at de ville klæde hende så godt.
Andrea nød opmærksomheden, drejede rundt en gang til, så han kunne beundre hende fra enhver vinkel, og lod skjorten falde helt. Hun stillede sig lige foran ham og lagde armene om halsen på ham. ’Det passer på en prik i størrelsen. Og pasformen er rigtig god. Jeg føler min barm svæver. – Hvordan har du båret dig ad?’
’Det er min hemmelighed. Det gælder om at have gode hjælpere.’
’Det har du så sandelig haft.’ Hun drejede omkring, og med ryggen til sagde hun: ’Prøv at mærke, hvor tyndt og glat stoffet er.’
Oliver fattede omkring hendes bryster, præcis som han havde gjort tidligere på dagen, da pigen, som hed Annette, havde prøvet bh’en for ham. Nu var han ikke så sen til at tage fat og kærtegne brysterne.
’Hmmm.’ Andrea spandt af vellyst og flyttede den ene hånd længere ned. ’Mærk også hvordan det føles hernede.’ Hun førte langsomt hans hånd hen over det glatte stof. Han fornemmede tydeligt konturen af venusbjerget.
’Hvordan er det indenunder?’ spurgte han og listede fingerspidserne ind under trussekanten. Hun var varm, og hårene føltes fugtige. ’Jeg synes ikke, du har tørret dig ordentligt efter badet.’
’Årh! Må jeg være her. Det er da ikke til at holde sig tør, når du er så nærgående. – Kan du ikke lide det? – Jeg kan!’ Og så lod hun sin hånd glide hen over gylpen i hans bukser. Han reagerede prompte, som havde hun udløst en fjedermekanisme.
De nussede her og der og alle vegne. Hænderne gled omkring som et hold hvalpe, der ikke kunne beslutte sig for, hvor det bedste kødben lå begravet. De havde begge sådan en lyst til at røre ved hinanden, give et kærligt klem, tage i favn og kryste hinanden. Forelskelsens klokker bimlede lydløst og fyldte rumet med amoriner i alle former og faconer. – Andrea var den, der først steg ned på jorden igen. Hun holdt Oliver ud fra sig og så direkte på ham. ’Enten skal du bolle mig lige her og nu – eller også skal du gå ud i køkkenet og se til maden’, sagde hun.
’Skal vi lade forstanden råde og se til maden?’ Oliver gjorde sig lidt modvilligt fri og rettede på sit tøj.
’Nej, nej. Det var forkert!’ Andrea klamrede sig til ham. ’Jeg vil faneme ha dig – NU!’ Hun nærmest skubbede ham foran sig ind i soveværelset og væltede ham omkuld på sengen, begyndte at knappe hans skjorte op og flåede den op af bukserne.
Oliver indså, at han måtte føje Andreas lyster. Og de var slet ikke så forskellige fra hans egne. Han hjalp til med bukserne og lå nu uden en trevl på kroppen med en halvstiv kæp hen over maveskindet. Andrea gjorde sig hurtigt fri af bh’en og krængede trusserne ned om haserne. Oliver trak hende ind til sig og pressede hendes krop mod sin. Hun begyndte at bevæge sig lidt op og ned, hvorved pikken blev ført frem og tilbage over venusbjerget. Som en fældet træstamme blev den rykket hen over skovbunden, der bugnede af frodig bevoksning. Oliver nød den knitrende kontakt med hendes overdådigt behårede kusse. Så væltede han hende om på ryggen og fandt ubesværet åbningen mellem kronbladene. Som en humlebi, der suger blomstens nektar, dykkede han ned i grotten og havde straks kontakt. Andreas indre flød næsten over af de herligste safter, så beredt og ydevillig hun var. Han skulle blot bade sin stok, og begyndte at køre den ind og ud. Først langsomt prøvende, så mere beslutsomt og i et tempo, som gradvist øgedes. Ind og ud gik det som stemplet i en motor. Frem og tilbage. Tempoet gik gradvist i vejret. Andrea slyngede benene om ryggen på ham og kneb sammen alt det hun havde lært. Hurtigere og hurtigere gik det. Friktionen ved hans stød øgedes, nydelsen steg, og Oliver pressede sig længere frem, så han rigtig sled på den lille tap, hver gang pikken gled ind. Andrea vred sit hoved fra side til side, hun kunne ikke ligge stille, og Oliver prustede anstrengt af bar ophidselse. Vildere og vildere gik det, opad mod tinderne, hvorfra der kun er én vej ned, gennem det frie fald. Præcis samtidig slap de gennem porten, Oliver i en eksplosion, der fyldte Andreas grotte med en kaskade af sperm; hun i en rystelse, der var at ligne med ekkoet fra hans eksplosion. Forenet i nydelsens safter lå de helt stille og var hinanden så uendelig nær.
’Så, nu må du hellere se til ovnen. Var det ikke det du skulle?’ grinede Andrea, da hun blidt men bestemt skubbede Oliver af sig.

Senere, da middagen var overstået, og de egentlig bare havde svært ved at få sig rejst fra det lille runde bord i køkkenet, sad Oliver med et smil på læben og så henført på Andrea. Han havde svært ved helt at fatte, hvor heldig han var at have denne smukke kvinde siddende over for sig. Andrea havde meget bevidst sørget for, at Olivers skjorte stod lidt åben for oven, så han kune ane bh’ens kanter og det der skjulte sig derinde. Det gyldne hår bølgede som en kappe omkring skuldrene. ’Jeg skal forresten hilse dig fra Annette’, sagde han så.
’Annette, hvem?’ – Så gik der en prås op for hende. ’Åh, Annette! Nu forstår jeg bedre. Det var hende der fortalte, hvilken størrelse jeg bruger.’
Oliver nikkede bare.
’Så du har været i lag med Annette’ sagde hun med et drilsk smil, ’ – den frækkert!’
Oliver genkaldte sig ekspeditionen i lingeributikken, og kunne godt få betegnelsen ’frækkert’ til at passe på Annette. ’Sjovt, du siger det. Det var lige præcis det udtryk hun brugte om dig. – Hun var også meget interesseret i at høre, hvordan vi to havde fundet sammen.’
’Hvad sagde du?’
’Åh, ikke andet end at jeg havde samlet dig op på landevejen og bollet dig senere på aftenen.’
’Sagde du det! – Hvad må hun ikke tro om mig?’
’At du er en frækkert, som går med fremmede fyre hjem og er med på den værdste.’
Andrea så ikke ud som om hun var helt tilfreds. ’Du kunne da i det mindste have udtrykt dig lidt mere diplomatisk.’
’Det gjorde jeg faktisk også. Din veninde ville gerne have haft nogle flere detaljer. – Hvordan kender I egentlig hinanden?’
’Vi gik i folkeskole sammen. Og i de senere år har vi gået en del i byen sammen. – Når vi skulle score og den slags.’
’Er I gode til det?’
’Hvad synes du selv?’
’Jeg var vist et meget let offer.’
’Vi var vist to lette ofre’, rettede hun ham. ’Hvad syntes du om hende?’
Oliver tænkte sig lidt om. ’Hun virkede meget sød – og hjælpsom. Meget tjenstvillig.’
’Godt hun var på arbejde, ellers ville hun måske have forsøgt at score dig.’
Nåh, det var da lige ved ikke at være nogen hindring, tænkte Oliver, men han holdt sin mund. I stedet spurgte han, om det ville have gjort noget?
’Ja, mon ikke. – Hvis det var lykkedes for hende. Og det var det sikkert. Hun er ret god til at score.’
’Så kunne jeg have haft jer begge to.’ Oliver hyggede sig gevaldigt ved tanken.
’Du kunne måske godt tænke dig en trekant?’ spurgte Andrea. Og da Oliver bare fortsatte med at smile polisk, ville hun vide, om han nogensinde havde prøvet.
’Nej’, svarde han, ’men tanken lyder da meget charmerende.’
’Hvad er det mest vilde egenlig, du har prøvet?’
’Det er svært at sige. At elske på stranden, vil jeg tro.’
Andrea så ikke særlig imponeret ud.
’Hvad med dig selv. Har du været med til noget rigtig frækt – eller usædvanligt?’
’Hvad er usædvanligt?’
’En trekant, med en pige eller sådan noget gruppe-noget?’
Andrea sad med pokerface og så helt sfinx-agtig ud. ’Det er mest blevet ved tanken. – Du ved, fantasier har vi vel alle lov at have.’
Samtalen fortsatte nogen tid med at kredse omkring sex og erotiske emner, uden at det rigtig rykkede. Måske gemte Andrea på mere end hun ville ud med. Måske bluffede hun bare. Gjorde sig mere interessant, end hun var. Det var ikke til at sige. Lidt efter lidt gik snakken i stå, og de gik ind i stuen. ’Har du ikke nogle flere lys?’ spurgte Andrea idet hun tændte de to stearinlys, hun havde haft med i går, og bar dem med ind i soveværelset.
Oliver fandt en hel pose med fyrfadslys i en skuffe, og snart lå værelset badet i et hav af levende lys. Andrea pegede på sengen. ’Jeg synes, du skal lægge dig der. Så skal jeg give dig en omgang massage.’
Oliver lagde sig med bar overkrop og hænderne under panden. Andrea kom godt med creme på hænderne og begyndte langsomt at fordele cremen ud over kroppen. Hun var meget metodisk i sine bevægelser. Han kunne fornemme et vist håndelag og huskede, at massage var en af de ydelser, de tilbød i Andreas salon. Hver enkelt muskelgruppe blev bestemt, men blidt taget under behandling, og hvor der var en lille knude, blev den løst op. Oliver følte en enorm afslappelse brede sig. Hans arme blev ført ned langs siderne og hun bearbejdede nakken og skuldrene. Det var her, han plejede at have flest problemer, men nu følte han sig let og smidig. Helt anderleds end han plejede. ’Jeg føler mine skuldre som smør’, sagde han. ’Du har nogle pragtfulde hænder.’
’Jeg bruger dem også hver dag. Det er mine vigtigste redskaber. – Vend dig om på ryggen.’
Han gjorde, som hun sagde, lukkede øjnene og mærkede hendes hænder i færd med at løsne bæltet. ’Du skal have dem der af. – Nu skal du få det rigtig godt.’ Hun smed selv de alt for store bukser, Oliver havde lånt hende, kom mere creme på hænderne og tog sig i starten af hans ben. Først fødderne; en efter en blødgjorde hun tæerne, så blodcirkulationen tog til. Oliver kunne bare ligge og suge den prikkende fornemmelse af liv helt ude i kroppens fjerneste afkrog til sig. Selv under foden, hvor han ellers var så forskrækkelig kilden, fik hun ham til at slappe af, så massagen bare gav ham lindring. Han sukkede: ’Det er bare så skønt’.
Andrea gik på jagt i hans kommodeskuffe og fandt et tørklæde, som hun rullede til et smalt bind, hun gav Oliver for øjnene. ’Det vil skærpe dine sanser, at du ikke kan se. Du skal føle, føle og lugte, suge lydene og formerne ind i kroppen.’ Så gled hendes hænder op over lårene, som hun ved sit lette tryk på indersiden tvang fra hinanden. De store muskelgrupper krævede intens og langvarig behandling. Mere af den velduftende creme, og hænderne gled let i cirklende bevægelser, længere og længere op, tættere og tættere på kanten af trusserne, som begyndte at give sig for det indre pres af Olivers lem, der reagerede positivt, næsten henrykt på stimulansen. Han mærkede presset på lårenes inderside, der tvang dem til siden, så Andrea selv kunne komme frem på knæ imellem dem. ’Løft lidt, så jeg kan få de der af dig.’ Hun tvang hans lange ben helt op mod brystet og trak trusserne af.
Med vidt spredte ben, holdt i spænd af Andreas faste greb, lå han og følte sig helt i hendes vold. Det var ikke en situation, der fyldte ham med ubehag. Tværtimod følte han sig draget af uvisheden om hvad der mere ville ske. Nu bestemte hun, og det var godt sådan. Om et øjeblik vil hun røre ved min pik, tænkte han og følte det dunke i den. Gør det. Tag den i din mund. Slik mig, sut den af på mig, tænkte han. – Da berøringen endelig kom, var det en hånd og ikke munden, som han havde forestillet sig, der tog fat. Men lige dejligt var det. Fingrene gled frem og tilbage, smurte cremen rundt, fordelte den oppe og nede, gled rundt om nosserne, masserede dem blidt, og gled så ned i området bagved, hvor bunden ligesom er lukket med en syning. Hun fortsatte uforfrødent helt ned til hullet, gled rundt om ringmusklen og antydede en indtrængning, men lod det blive ved det. ’Hvordan har du det? – Jeg synes, du er blevet så stille!’ sagde hun.
’Jeg nyder det. – Det er himmelsk. Jeg vidste ikke .. Bare bliv ved .. ’
Andrea lod sine negle kratte lidt i kødet og trak så forhuden helt i bund. Et lille gys gik gennem Oliver, da en tynd stråle ramte pikhovedet lige i åbningen. Cremen flød koldt ned til begge sider, og Oliver mærkede igen en hånd massere den rundt. Han kunne ikke lade være med at hjælpe lidt til, skød underlivet opad og faldt så ned igen, skød op og faldt ned i en langsom rytme. ’Lig stille. Jeg skal nok ordne det, der skal ordnes’, sagde Andrea, og mens den ene hånd fortsatte med at bearbejde pikken tog den anden et blidt greb om kronjuvelerne, nussede og masserede dem i en uendelig roterende bevægelse. Nu dansede neglene igen ned over mellemkødet og en finger lagde sig hen over det bageste hul, som for at lukke det af. Hvad ville hun gøre. Oliver havde aldrig været udsat for ulovlig indtrængen der. Havde altid anset det for upassende, forkert, lidt perverst. Nu lå han bare afventende, vidste ikke havd han ville, kendte ikke længere sine egne ønsker og behov. Fingeren pressede mod hullet, der var forsvarligt lukket af. Længere oppe blev grebet om pikhovedet mere intenst og beslutsomt, blodet strømmede til og fyldte ham til bristepunktet. Så mærkede han Andreas tunge. Som en slange slyngede den sig omkring det blotlagte skaft, gled hen over åbningen, hvorfra et par dråber sivede ud. – Pludselig rykkede det i hullet forneden, fingeren var brudt igennem og sad der som en prop. Et gisp undslap Oliver, som i næste nu kunne slappe af. Det var overstået. Spændingen udløst, en grænse overskredet, og han følte det slet ikke ubehageligt, krænkende. Lettelsen over det skete gav plads til nydelsen. Andrea trængte længere op i ham og lod ham samtidig trænge ind i sig. Med munden omsluttede hun pikken, sugede til omkring den og lagde et vældigt pres på ham. Det var mere end han kunne holde til. Han kunne fornemme, hvordan det byggede sig op, banede sig vej opad gennem skaftet og frem til mundingen for til sidst at stå som en fontæne ud i Andreas mundhule. Nok et sprøjt, og efter en lille pause kom det tredje som en slags efterbyrd. – Så lå han udtømt og dalede langsomt ned, mens Andrea fastholdt ham i sin mund. Hendes kærlige hænder gled langsomt hen over maveskindet, op over brystkassen og tilbage igen. Sådan bragte hun sig i kontakt med hver en centimeter af hans behårede brystkasse. Let som en brise flød fingrene hen over ham og sendte de fineste bølger gennem hårene ned i kroppens undergrund.
Efter nogen tid fik Oliver et kammeratligt klask. ’Nu må det være nok. Vi skal over til mig og hente noget rent tøj.’
’Ikke nu’ bad Oliver, ’jeg har det lige så godt.’
’Det har jeg også. Men i morgen vil jeg have det rigtig skidt, hvis jeg ikke har noget tøj at tage på. Se så at komme op.’
En god times tid senere bar de en kuffert fyldt med tøj til Andrea og et par papkasser med forskellige effekter ind fra bilen. Andreas indflyning var begyndt.