Turen til Berlin del.1
På vej ud af rastepladsen beordrede herskerinden igen slaven til at holde ind i siden, en ung fyr tomlede og hvorfor ikke give ham et lift "Vi er trods alt søde mennesker"…
Vi er par for livet og har gennem de seneste 3 år langsomt udviklet forholdet i retning af herskerinde/slave forhold, som et seksuelt krydderi kan man vel kalde det. Imidlertid er denne fordeling eller rettere indretning af forholdet kommet for at blive i større eller mindre grad…
Hun er en bedårende og yderst fræk kvinde,meget veltrænede kvindelige former, smuk som en gudinde der oser af kvindelighed, og hendes henrivende ydre vil oftest ved første øjekast tilsløre hendes noget mørkere og perverse sider. Han er maskulin og meget trænet, bygget som en gladiator, og hans umiddelbart dominerende ydre skjuler på samme måde hans trang til underdanighed og styring efter hendes luner og lyster…
Herskerinde/slave udviklingen har altid indeholdt stærke tendenser i retning af hendes totale sexuelle frihed, herunder har hendes styring og opdragelse af ham i stor grad været drevet gennem specielt verbal ydmygelse og hån, i særdeleshed omkring hans manglende tilstrækkelige udrustning (sølle 16 cm), set med herskerindens øjne….. der ligger en stor kraft og formodentlig endegyldig udvikling i hendes lyst og trang til på samme tid at blive fyldt ud som aldrig før, samtidig med hun dybfølt oplever hans totale hengivelse og underkastelse…
Historien her handler netop om denne endelige transformation af forholdet, som har været så ventet af dem begge, herskerinden og hendes slave – eller måske nærmere sandheden mellem herskerinde/hotwife og hendes slave/hanrej…
Turen til Berlin har været planlagt i nogen tid, og endelig kom dagen. Bilen, en Van størrelse bil blev pakket, og de begav sig mod den tyske grænse. Slaven selvfølgelig bag rettet. Første stop på turen, en rastepladsanden på den anden side af grænsen, hvor herskerinden beordrede slaven til at gå på toilettet og iklæde sig sit medbragte pik bur, idet herskerinden ikke havde planer om at slavens lille udrustning skulle bruges de første 24 timer, hvis overhovedet….
Herskerinden benyttede selv stoppet til at gøre sig lidt mere passende til turen. Hun var allerede iført at flot klassisk frækt sæt tøj, uden at dette ville vække opsigt i nogen bestemt retning. Ikke desto mindre var trusserne jo ikke ligefrem nødvendige til turen her, hvorfor disse sirligt gled af og endte i bukserne på slaven, som herskerinden udtrykte det: "Så ser det i mindste ud af lidt"…
Allerede på vej ud af rastepladsen beordrede herskerinden igen slaven til at holde ind i siden, en ung fyr tomlede og hvorfor ikke give ham et lift "Vi er trods alt søde mennesker", viskede herskerinden inden hun trådte ud af bilen… Fyren kom løbende med et stort smil på læben, han var dansk og skulle sjovt nok til Berlin for at besøge en kammerat… han var veltrænet, soigneret og vel omkring 25 – 26 år gammel. Herskerinden fandt i hvert fald det var passende vi tog ham med, faktisk så passende hun ville sætte sig bagi så de kunne snakke lidt undervejs, hvilket jeg "selvfølgelig" intet havde imod på hendes opfordring.
Som sagt så gjort og vi havde igen kurs mod Berlin… snakken gik lystigt bagi og herskerinden inddrog da også sin slave i samtalen, når ellers det passede hende. Hvilket reelt var svar som ja og nej elskede, når hun indikerede hendes mand havde behov for at sige et ord eller to…. anyway, Martin som fyren hed, virkede egentlig ganske fornuftig og ydmyg, han havde rejst og oplevet en del, hvorfor samtalen gled ubesværet…efter ca. en halv times kørsel begyndte herskerinden så småt at dreje samtalen i en velkendt retning, nemlig omkring vores lykkelige forhold og hvor højt vi elskede hinanden osv,- men pludselig også at vi havde udviklet os en del siden vores første møde en del år tidligere… og hun stoppede ikke sin talestrøm her, men lod sig tale "varm" …
Vel ikke underligt Martin her alt andet end lige øjnene at noget anderledes og måske spændende kunne være i gære… han sagde ikke noget men virkede på en måde nu meget interesseret i at lytte, fremfor at deltage i samtalen i den forstand,- jeg kunne i bagspejlet ane han sad en smule uroligt eller også spillede min hjerne mig et puds… jeg fik kort efter svaret!
Herskerinden lænede sig frem og justerede spejlet, så jeg kunne kigge lidt bagud mellem stolene. Samtidig viskede hun mig i øret at jeg skulle passe min kørsel og holde kæft, indtil hun igen henvendte sig til mig… sin mand og slave for livet!
Fortsættes meget snart…
