Andrea og Oliver del.1

For Satan, Oliver! – Hvordan gør du? Det var bare så skønt!’ Andrea var langsomt ved at komme til hægterne igen. ’Sssh! – Lig stille, og nyd det!’ ’Det gør jeg også!’…

Hun småløb ned mod vejen. Var sent på den og håbede, at bussen ikke var kørt. Var et par gange ved at tabe balancen på vejen, som frosten havde gjort glat. Sidst på natten havde et let snefald indhyllet landskabet i hvidt. Årets første sne. Ikke nok til for alvor at genere trafikken, men til fods kunne man godt blive usikker på benene.
’Hvis bare det ikke også havde blæst’, tænkte hun og forsøgte at skærme sig mod den bidende vind, som hvirvlede rundt om læskurets hjørne. Hun fortrød, at hun ikke havde taget noget på hovedet. Et tørklæde, i det mindste, ville have lunet. Hun brød sig ikke om den mere praktiske løsning, en hue. Den ødelagde frisuren.
Hun havde allerede trippet skurets længde frem og tilbage adskillige gange, mens bussen lod vente på sig, og tvivlen begyndte at indfinde sig. Var den allerede kørt? I så fald ville der være en hel time til den næste. At bo på landet og arbejde i byen krævede en bil, men det havde hun ikke råd til. Hun stampede i støvlerne og bandede busselskabet langt væk. ’Kom nu, lille bus!’
En bil kom ud af svinget og nærmede sig. Skulle hun forsøge at stoppe den? Hun trådte et skridt frem, men blev så stående. Bilen kørte forbi. – ’For sent’, tænkte hun og så, at den standsede op et stykke fremme. Så begyndte den at bakke og standsede ud for hende.
’Der kommer ingen bus’, sagde føreren ud gennem det nedrullede vindue. ’De strejker. – Har du ikke hørt radio?’
’Nej’. Hun så ærgerlig frem for sig. Hvad nu?
’Hvor skal du hen?’ spurgte føreren.
’Ind til byen.’
’Så skal vi samme vej. – Hop bare ind.’
Der var ikke noget at betænke sig på. Hun satte sig ind ved siden af føreren, en yngre mand, hvis alder hun ikke kunne bedømme på den korte tid det tog at sætte sig til rette. Men ganske sikkert ældre end hendes egne 21 år.
Han fortalte om busstrejken, der næppe ville blive standset igen lige straks. Forhørte sig om, hvor hun skulle sættes af i byen, og hun fortalte, at hun arbejdede i en frisørsalon, som han ikke lod til at kende. ’Jeg bliver klippet hos den lokale’, forklarede han.
’Det er nu også mest en damefrisør. Men vi har da også mandlige kunder. Nogle kommer, fordi vi har udvidet med solarie og massage – og så får de også lyst til at få ordnet deres hår hos os.’
’Det lyder som en hel skønhedssalon.’ Så skiftede han emne og spurgte, hvor hun boede. ’Jeg synes ikke, jeg har set dig før, og vi plejer da nok at kende hinanden herude.’
Det var ikke så mærkeligt. Hun var først flyttet til landsbyen sidst på efteråret. Havde lejet et værelse hos en familie, som godt ville have hendes penge, men ikke det besvær en lejer fører med sig, så forholdet til familien var lidt anstrengt.
De knap 20 km til byen var snart tilbagelagt, og det sidste stykke måtte hun hjælpe ham med at finde vej til den lille gade, hvor salonen lå. Hun takkede mange gange for liftet og steg ud. For en gangs skyld i god tid før salonens åbningstid.

*

Siden den første kunde var dukket op og havde beklaget sig over vejret, sin mands overvægt og børnenes uopdragenhed havde Andrea, som pigen hed, ikke skænket sin chauffør mange tanker. Hendes overraskelse var derfor stor, da døren en time før lukketid gik op, og han gjorde sin entre. Han satte sig med et ugeblad, og da hun havde sat tørrehjælmen i gang for sin kunde, kom hun hen til ham. ’Har du en tid her? Du lød ellers ikke til at kende salonen.’
’Jeg slog den op i telefonbogen. – Nej jeg har ikke nogen aftale. Men jeg ville høre, om du vil have et lift med tilbage. Der kører stadig ingen busser.’
’Det var pænt af dig. Men jeg er først færdig om en time.’
’Jeg kan komme tilbage … eller bare vente, hvis jeg må.’
Andrea tænkte hurtigt, noget hun var god til. Hun ville jo gerne have det lift. Havde slet ikke tænkt på, at bussen også kunne være et problem på hjemvejen. ’Har du lyst til at fordrive tiden med en tur i solariet, så er der en ledig kabine om ti minutter.’
’Hvorfor ikke’, svarede har efter en let tøven. ’Men jeg har hverken hånklæde eller sådan noget med.’
’Det er ikke noget problem. Vi har alt, hvad du behøver. Og du kan få et brusebad til sidst. – Hvilket navn må jeg skrive?’ Hun så på hans spørgende mine og forklarede: ’Selv om det er gratis, skal jeg skrive dig ind i bogen
’Nå, ja. Jeg forstår. – Oliver.’

Mens Andrea gjorde dagens sidste kunde færdig, kunne hun ikke lade være med at tænke på ham, der lå i kabine 2 og lod sin krop gennembage. Sandsynligvis uden en trevl på kroppen. Det foretrak de fleste vist. Hvordan var hans krop? Omkring 180 cm høj, forholdsvis slank. Så meget var sikkert. Men var han muskuløs eller den senede type? Hun forsøgte at forestille sig overkroppen. Var den oversået med hår? Hvordan med det, der sad længere nede? Nej, nu måtte hun altså styre sig. Sådan plejede hun ikke at gøre sig tanker om kunderne, heller ikke de mandlige solariegæster.

Olivers hår var ikke helt tørt, da han kom ud i salonen igen. Hun var ved at feje og skulle lige skifte fra arbejdskittel til sit eget tøj. Så var hun klar til at lukke og slukke. De gik ud til bilen, som stod lidt henne i gaden. Der var faldet nogen sne i løbet af dagen, og i bilradioen hørte de, at der skulle komme mere. I løbet af et døgn havde landet fuldstændig skiftet udseende. Fra deprimerende vådt og gråt vintermørke til klart hvidt snelandskab. ’Kom ud af din hule og leg med mig’, syntes det at lokke menneskene. Når det igen blev dag og snefoget var hørt op, ville børnene også komme ud med deres kælke og ski, lave snemænd og de store piger og drenge ville hvine af fryd, når det lykkedes at give en ’vasker’. – Men lige nu galdt det bare om at komme hjem. På grund af føret gik det ikke så hurtigt som i morges.
’Hvordan klarer du madlavning og den slags, når familien er så restriktiv?’, forhørte Oliver sig.
’Det bliver mest til nogle rugbrødsmadder, et spejlæg og den slags. Ikke særlig spændende. Men jeg klarer mig.’
’Ku’ du ikke have lyst til at spise med i aften?’
’Hvad vil din kone … eller kæreste sige til det?’
’Min kone vil absolut ikke sige noget. Hun flyttede for et halvt år siden. Jeg er alene på gården. – Det er derfor, jeg synes, det kunne være en god ide at slå pjalterne sammen. I stedet for at sidde hver for sig og småkede sig.’
’Så må det blive hjemme hos dig.’
’Klart nok. – Jeg ved ikke, hvad jeg har at byde på. Men vi skal nok finde på et eller andet.’
Oliver satte hende af helt oppe ved huset, hvor hun boede og gav hende sit visitkort, så hun for alle tilfældes skyld havde et nummer at ringe til. Om tre kvarter ville han hente hende.

Da Andrea lukkede sig ind, løb hun på konen i huset, der ’helt tilfældigt’ havde et ærinde i bryggerset. ’Man er nok i bil i dag’.
’Ja – bussen kører jo ikke. Hvordan skulle jeg ellers komme hjem!’ svarede Andrea lige så syrligt, som hun var blevet tiltalt. Sladdertaske, nu har du noget at fortælle madammerne i landsbyen, når I render sammen over en kop kaffe, tænkte hun, og gik ind til sig selv, fandt noget tøj frem og skred ud på badeværelset med det hele. Det skulle ikke tage lang tid, men uanset hor meget hun skyndte sig, ville en af hendes husværter på et tidspunkt banke på døren og spørge, om hun skulle tage bad hele aftenen. Andrea ønskede inderligt at finde sig et andet sted at bo. Det måtte være hendes forsinkede nytårsfortsæt!
Andrea havde valgt at tage en ulden grå nederdel og en lyserød, knappet silkebluse på. Over den en vinrød cardigan. Look’et var mere praktisk uniformsagtigt end selskabeligt. Det passede hende fint, for det var jo ikke en date, hun skulle ud på. Bare en gang middagsmad, havde hun tænkt. Men en lille duft bag ørerne og øverst i kavalergangen kunne da aldrig skade.

Klokken halv otte trådte Andrea for første gang over tærsklen til Olivers hjem. Han hjalp hende af med frakken og betragtede hende bagfra i entrespejlet, mens hun rettede på sit skulderlange, gyldne hår, så det faldt som en kappe omkring hals og nakke. Andrea nød hans opmærksomhed og kunne ikke lade være med at bøje sig lidt mere forover end strengt nødvendigt for at sætte skifteskoene fast på fødderne. Nederdelen stammedes over bagdelen og blottede benene fra lidt over knæhaserne.
Oliver viste hende ind i stuen og fortsatte ud i køkkenet. ’Jeg havde tænkt mig, at vi skulle spise herude ved det lille runde bord. Det passer godt til to.’
Andrea rakte ned i sin taske og tog en lang og smal pakke frem. ’En lille ting til værten’, præsenterede hun. ’Det er ikke så originalt, men jeg måtte jo tage, hvad der var for hånden.’
’Det er tanken, der tæller.’ Oliver så oprigtigt overrasket ud og gav sig straks til at pakke ud. To stearinlys i cellufan og med et bånd omkring. Andrea havde selv fået dem af en veninde, og gav dem nu videre. ’Knippelgod idé’, udbrød Oliver. ’Hvordan kunne vide, at det lige var, hvad vi manglede? Jeg finder nogle stager.’
Lysene kom på bordet og blev tændt, der kom rødvin i glassene, og en forret med pasta i svampesauce kom på bordet. Til at begynde med spiste de uden et ord, havde begge en sult, der lige skulle stilles, og da stilheden var ved at blive pinlig, lænede Oliver sig tilbage og sukkede tilfreds, betragtede hende eftertæknsomt, og et smil på læberne voksede sig hurtigt større. ’Her sidder vi i stearinlysenes skær. Og jeg har slet ikke fortalt dig, hvor godt du ser ud. – Men det er du vel vant til at høre.’
Andrea så op, fangede hans blik og tog smilende imod roserne. Hun grundede over dybden i hans ord. ’Det har været en underlig dag. – Jeg er meget glad for at du stoppede i morges. Hvad fik dig til det?’
’Aner det ikke. Jo det må være, fordi radioen lige havde fortalt om busstrejken. En ren reflekshandling.’
’Du har nogle dejlige reflekser. Den der var i hvert fald god.’ Andrea overvejede, hvilke andre reflekser han kunne diske op med, men afholdt sig fra at spørge. I stedet løftede hun glasset til en skål, og bagefter kom en lille kalvesnitsel i marsalasovs på bordet. Der var salat og brød til. Hun var imponeret over han kulinariske trylleri og lod ham det høre. Komplimenten gjorde indtryk, hans blik gled forlegent til siden. ’Han skal roses’, tænkte Andrea.
Da de nåede til osten, måtte Oliver trække en ny flaske op. Andrea følte sig rigtig godt tilpas, lænede sig tilbage og skød benene ud fra sig. I bevægelsen strejfede hun hans ben, som om de krydsede klinger. Ingen af dem trak sig. Tværtimod syntes den fysiske kontakt at forstærke deres gensidige tiltrækning. ’Jeg tror, jeg lige skal pudre næsen. Vil du vise, hvor toilettet er?’, spurgte hun for at løse situationen op.
’Der er meget, jeg gerne vil vise dig’, svarede Oliver og begyndte at samle tallerkerne sammen. ’Skal vi tage kaffen inde i stuen?’
Mens kaffen løb igennem, tog hun vinflasken og de to glas med ind på sofabordet og spurgte om han havde noget god musik.
’Hvad kunne du tænke dig at høre? – Jeg har lidt for enhver smag.’ Oliver tændte pc’en og begyndte at søge.
’Noget med en god rytme.’ Andrea rokkede lidt med skuldrene som for at understrege sit ønske. Da tonerne fra noget salsa fyldte rummet, begyndte hun at svaje i kroppen og lod armene glide rundt i takt til musikken. ’Kom!’ Hun rakte ud mod ham og tog hans hånd, dansede forsigtigt rundt om sig selv, strakte sine arme op over hovedet og trådte nærmere, mens hun lukkede øjnene og henført nynnede med. Oliver lagde en hånd på hendes hofte og dansede lidt med, greb hendes hånd og trak hende ud i en rotation om sig selv. De var ved at finde rigtigt ind i rytmen sammen, der var kontakt og en stærk følelse af samhørighed. – Da nummeret sluttede hvilede de sig pande mod pande. ’Tak for dansen’, hviskede hun.
’Jeg håber, det ikke bliver den sidste’, svarede han. ’Men nu skal vi have kaffe.’ Mens han skænkede op havde han et øje på hende. Han kunne simpelthen ikke slippe hende. Hun kunne tydeligt fornemme, hvordan han kæmpede med sine mere primitive lyster. Følelsen af attrå fra en mand, hun syntes bedre og bedre om, fik det til at kildre i kroppen. Kinderne føltes blussende og længere nede bredte en ild sig. ’Her er godt varmt’ sagde hun og afførte sig den uldne cardigan, som skulle beskytte mod en kølighed, der slet ikke fandtes i disse rum.
De krøb sammen i sofaen, og hun spurgte, om hun måtte trække benene op. ’Lad som om du er hjemme’, svarede han. ’Det vil jeg sætte pris på.’
Med benene trukket op til siden kunne hun ikke undgå at læne sig ind mod ham. ’Ups!’ – Han greb hende støttende om skulderen og holdt hende ind til sig. Deres blik mødtes. Hans sagde noget i retning af: ’Det havde du regnet godt ud’ og hendes var en stor opfordring: ’Kom så – kys mig.’ Han bøjede sig fremover og styrede hende ind til sig. De var så tæt på hinanden, at de kunne gnide næser. Langsomt skiltes hendes læber og mere end indbød til den første forsigtige berøring. Næppe nok til at kunne kaldes et kys. Det sitrede i luften omkring dem. En lystfyldt spænding, som måtte forløses. Hun trykkede sin mund mod hans og hang fast i en evighed. Til sidst måtte hun trække sig bort for at få luft. Men kun et øjeblik, så krævede han hendes nærvær, lagde hovedet lidt på skrå så de kunne kysse og få vejret samtidig. Derefter gik har stille i aktion med sin tunge, der pressede sig ind mellem Andreas læber. Hun gav villigt plads og lod den gå på opdagelse. Overtog lidt efter lidt selv initiativet og slikkede løs. Sådan forenedes de for første gang og sugede hinandens safter i sig. Der var så meget at udforske. Smagen af Oliver gjorde hende ør i hovedet. Aldrig havde hun været så glad for at kysse som lige nu. Hun følte det brænde i sig. Mærkede hans hænder glide langsomt ned ad ryggen, presse hendes krop ind til hans. Og hvor hun dog gav efter for ham.
De tumlede om på sofaen med hende øverst. Han fasthold sit greb om hende, og hun fornemmede et pres mod sin underliv, besvarede det ved langsomt at rotere sit køn hen over bulen. Nu måtte det gå, som det ville. Hun var klar og villig. Lod sine hænder glide undersøgende omkring hans hoved, udforskede med fingerspidserne rynkerne i panden, indprentede sig brynenes bue og næsens form. Lagde så sin kind ind til hans og hviskede i hans øre: ’Giv ikke slip på mig.’
’Du er så smuk’, hviskede han tilbage. ’Bliv hos mig.’
De lå lidt og udforskede hinanden. Hans hænder banede sig vej op under blusen og havde fat i stroppen bag på bh’en, men kunne ikke få hægtet den op. Så rejste hun sig på armene og grinede: ’Det kan I mænd aldrig finde ud af. Nu skal jeg hjælpe dig.’ Hun steg ud på gulvet, trak forsigtigt sin bluse op af nederdelen og begyndte at knappe den op. I tanker gik hun over til vinduet og betragtede sceneriet udenfor. Sneen væltede igen ned. Træerne i haven var overbelæssede, og ethvert spor af stier og gange var visket ud. ’Jeg skal på arbejde i morgen’, sagde hun. ’Lørdag er en af vores travle dage.’
Oliver havde rejst sig og kom langsomt hen og stillede sig bag hende, fulgte hendes blik ud i snefoget. ’Jeg skal nok køre dig. – Hvis det ellers bliver muligt at komme nogen steder.’ De stod lidt sammen, han med armene om hende, kyssede hende blidt i nakken. ’Kom’, sagde han så. ’Jeg har ikke vist dig mit soveværelse.’
’Det vil jeg meget gerne se.’ Hun drejede sig langsomt og så ham ind i øjnenne. ’Vil du ikke godt bære mig? Det ville være så romantisk.’ Hun bøjede overkroppen bagover, og han greb fat, løftede hende op og bar hende ind i soveværelset.
’Man sku’ næsten tro, vi var et nygift par’, sagde Oliver, da han satte hende af på dobbeltsengen.
’Lad det blive min brudenat.’ Andrea smilede og undrede sig over, hvor henført hun var. Et eller andet fik hende til at opleve situationen som ganske anderledes end de one-nigth-stand’s hun så ofte havde gennemført med forskellige fyre. – Hun så sig omkring i rummet og fornemmede pludselig tydeligt eksistensen af en anden kvinde. Hans forhenværende. Hendes ånd, hvem hun så end var, prægede stadig rummet. Hun var bare rykket ud, og han havde ikke forandret noget. Andrea tog en af sine raske beslutninger. Her skulle ryddes ud. Fortiden elimineres og en anden ånd skulle herske.
Andrea rejste sig på knæene og skubbede Oliver bagover, så han lå udstrakt tværs over sengen. Begyndte langsomt at knappe op i gylpen, og trak så bukserne ned. Inde bag trusserne bulede hans herligheder lystigt. ’Der er vist en, der gerne vil ud’, sagde hun skælmsk og lod hånden kærtegne ham der, hvor der lige nu var allermest liv i kludene. Elastikken kunne næsten ikke holde trusserne ind til maveskindet. Hun vendte sin opmærksomhed længere op, mod overkroppen, løsnede sirligt hver eneste knap i skjorten og krængede den til sidst ud over skuldrene. Det blottede bryst var stærkt behåret på den øverste del. Vorterne lå som to små tuer, næsten helt skjult i bevoksningen. Hun måtte bare mærke ham, lade fingrene glide gennem det tætte krat og føle hvert enkelt hår, når det ramte mellem to fingre. Fornemmelsen fik det til at sitre i hendes krop. En let gysen fik de fine små hår på armene og i nakken til at rejse sig. Hun fornemmede meget klart sine egne brystvorters ophidsede stivhed. Med lukkede øjne bøjede hun sig ind over ham og gav sig til at kysse maveskindet, lod læberne glide rundt i en cirkel, nærmede sig langsomt navlen og stak sin tunge ned i den. Der undslap ham en hørligt suk af velvære. Han kunne lide det. Ja mere end det. Da hun arbejdede sig videre nedad mod kanten af trusserne, begyndte hans underliv at skyde opad, som om han ikke kunne få nærkontakt nok.
Hun gled ind over ham med et ben på hver side og gav sig til at bearbejde hans lem gennem det stadigt mere udspilede stof. Med tungen kredsede hun omkring punktet, hvor spidsen befandt sig, kyssede den gennem stoffet, der blev helt vådt, og stak så sin hånd ind under kanten. Det var mere end trusserne kunne holde til. De røg ned og den stive pik svirpede ud i sin fulde længde. Hurtigt fik hun befriet ham helt for trusserne og kunne nu kærtegne alle steder. Med et forsigtigt greb om skaftet rejste hun sig op i siddestilling. ’Befri mig så for den’, sagde hun, og Oliver, som denne gang kunne se hægterne i bh’en, havde ikke problemer med at få den af hende. Nederdelen faldt i næste ombæring og afslørede en meget tynd trussestreng klemt inde mellem ballerne. Hun mærkede hans kærtegnende hænder glide rundt fra det nederste af ryggen til der, hvor lårene tog afsæt i endens kuplede runding. En tommelfinger banede sig forsigtigt vej ned gennem revnen til punktet, hvor trussen ikke længere kun var en streng, men bredte sig ud for bedre at give dækning. Hun ønskede inderligt, at han ville fortsætte bevægelsen og mærke sit køn, der føltes dampende hedt. Hun bøjede sig atter frem og tog lemmet i sin mund.
Sådan lå de i en rum tid og bearbejdede hinandens køn med mund og tunge. Befriet for den sidste trevl på kroppen. Andreas port stod på vid gab. Hun var så åben og modtageklar som aldrig før. Det føltes som safterne drev ud af fissen. Hans tunge slikkede begærligt dråberne i sig og cirklede omkring klitten, der fornemmedes så uendelig stor og stiv, så hun forestillede sig selv som hermafrodit. Det føltes som steg hun mod højderne … og faldet kunne komme, hvert øjeblik. Det her kunne ikke blive ved ret meget længere. Modvilligt slap hun sit greb om pikken, kunne ikke koncentrere sig om begge dele, måtte bare give sig hen. Og så dykkede hun, – kun et mindre dyk, genvandt balancen og begyndte igen at stige. Hans tungespids arbejdede ufortrødent og målbevidst, kørte så fint rundt om klitten, hen over skamlæberne, borede sig ind mellem dem. ’Det svimler’, tænkte hun i en tågerus. Vingeskudt. Tabte hurtigt højde. Denne gang var faldet dybere, men atter rettede hun mirakuløst op og begyndte igen at artbejde sig opad. Op hvor hun aldrig før havde befundet sig. Så fri, så let. Så besvimede hun i et endeløst fald mod det bundløse dyb, og hun udstødte et skrig så rædselsskærende … så frydefuldt! Det gav et voldsomt ryk i kroppen, da den i rasende fart smadrede mod … intetheden, og i næste nu blev alt stille. – Andrea klamrede sig til Olivers krop, pressede sig mod ham med tilbagehold åndedræt, som om det kunne fastholde det gyldne øjeblik i al evighed. Så faldt hun om på ryggen og lå helt stille. Tom. Tømt for kræfter, og fyldt op til halsen af nydelse.

’For Satan, Oliver! – Hvordan gør du? Det var bare så skønt!’ Andrea var langsomt ved at komme til hægterne igen.
’Sssh! – Lig stille, og nyd det!’
’Det gør jeg også!’ Andrea vendte sig om, kravlede op ved siden af ham og kyssede stille og blidt på munden. ’Jeg vil være din.’
’Sig det igen!’ hviskede Oliver. ’Jeg er vild med dig!’
’Jeg vil være din! … Din for evigt! – Forstår du mig? Vi to. Vi skal være sammen! For satan! Jeg elsker dig.’ Hun lod en hånd glide ned over kroppen på Oliver. Den nåede pikken, som lå dovent henslængt i meget mindre udgave end før. ’Kom du også?’ spurgte hun.
’Nej. Jeg tabte bare pusten … eller rejsningen … midt i det hele. Pludselig var det ligesom ikke mig, der stod i centrum. – Men det gør ikke noget. Jeg nød at være så tæt på dig i din himmelflugt. Du var rigtig højt oppe.’
Andreas hånd var allerede i færd med at råde bod på ’skaden’. Metodisk kørte hun forhuden op og ned til stivheden igen indfandt sig. Så satte hun et knæ på hver side af ham og dirigerede forsigtigt pikken op i skeden. Den gled ind uden besvær i det gennemvædede kammer. ’Nu skal du få en ridetur til du segner.’ Langsomt bevægede hun sit underliv frem og tilbage, så pikken skiftevis pressedes mod skedens for- og bagvæg.
Oliver lå roligt og tog imod, havde ikke behov for at gribe ind. Det passede Andrea godt, for hun ville bestemme, have kontrollen med, hvad der skulle ske og i hvilken rækkefølge. Hun gav sig til at hæve numsen lidt og sænke den igen. Når underlivet skød i vejret, var hans kæp lige ved at smutte ud af fissen. Det pirrede hende, og hun lod sig igen synke ned over ham. Han var så stor, at spidsen stødte mod livmoderhalsen og tvang den bagud. Hun kunne i den grad lide følelsen af at være fyldt ud. Det gjorde hende så liderlig, at safterne drev af hende. Mens hun fortsatte eksercitsen med sit underliv, lænede hun sig længere frem og tog med hænderne fra på Olivers brystkasse. Han greb fat i hendes bryster, æltede dem blidt. Det var så skønt at blive taget på brysterne, mærke hans faste, rolige greb om hendes kvindelighed. Så gled hun mere fremover, lagde sin kind mod hans og samlede sine ben, så fissen blev mere snæver. ’Jeg vil ligge mellem dine ben. Spred dem!’ sagde hun.
Oliver kantede forsigtigt sine ben ud til siderne og slog dem rundt om hendes lår, holdt hende fast og begyndte langsom selv at skyde sit underliv op og ned. Han holdt hende tæt ind til sig og var pludselig blevet den bestemmende part. Andrea gav sig til at knibe skeden sammen for at give mere kontakt og øge gnidningsmodstanden. Hun kyssede ham på halsen, sugede sig fast og forsøgte i enhver forstand at gøre sig til eet med ham. Deres kroppe masede mod hinanden, og hans pik arbejdede sig ind og ud af hendes forsnævnede fisse, der var velsmurt af alle safterne.
Så holdt han inde, strakte bene ud og kastede i en rullende bevægelse dem begge rundt, så han kom til at ligge ovenpå. Nu greb han hendes håndled og tvang armene bagover og holdt dem fast oppe over hendes hoved. Oliver var ikke længere til at få øjenkontakt med, han trak vejret tungt og satte tempoet i vejret. Som et stempel pløjede pikken sig ind og ud af fissen. Han prustede og bed i Andreas øreflip. Dyret i ham var vågnet og kampberedt. Andrea lå fastnaglet til lagnet og blev brugt, kunne ikke andet end tage imod. Men hold da op, hvor var det dejligt. ’Knep mig. Knep mig til jeg dør!’ sagde hun, og han punpede løs i et rasende tempo. Hun forsøgte at knibe sammen om pikken, men det var helt nyttesløst. Han alene var herre over situationen. – Og så kom det. Han løftede sig på armene, slap sit greb i hende og sendte med et brøl sin kaskade op i hende. Endnu et ryk og en ny ladning sperm blev deponeret i hendes grotte. Så faldt han til hvile, og hun slyngede sine ben omkring ham, holdt ham fast i dette lykkelige øjeblik.
Da Oliver lidt efter trak sig ud og udmattet lagde sig på ryggen ved siden af Andrea, lagde hun en beskyttende hånd over sin kusse, stak et par fingre op i den og trak lidt af indholdet med ud. Fingrene var helt våde og fedtede af hendes egne safter og den sperm, han havde efterladt. Hun stak fingrene i munden og slikkede den rene. ’Uhmm! Det smager godt. En god blanding.’
’Må jeg smage!’ Han stak to fingre op i fissen og smagte bagefter på dem. ’Det har jeg aldrig gjort før. Jeg kan godt lide det. Skal jeg slikke dig ren?’
Hun kravlede op på ham i omvendt stilling, og de slikkede hinanden til der ikke var mere tilbage. Bagefter lagde de sig i teske, og han holdt om hende, pakkede med sin frie hånd hendes ene bryst ind og hviskede: ’Det var første gang. Jeg håber, det ikke bliver den sidste.’
Hun trak dynen op over dem og svarede: ’Det lover jeg. Vi passer så godt sammen. – Men nu vil jeg sove. Jeg skal tidligt op i morgen.’
Det var nu ikke så let for dem at falde i søvn. Olivers hænder kunne ikke holde sig i ro, og hun måtte gennem endnu en orgasme, som han med stor fingerfærdighed beredte hende, før Ole Lukøje for sidste gang tømte sin søvndyssende sprøjte og førte hende til drømmeland.