En ny seng – en hjælpende hånd og testkørsel

SENGEN

Solen stod højt da Claus ringede på hos Anne. Han havde på sig et par korte shorts og en løs T-shirt, men allerede nu følte han varmen klistre sig til kroppen.

“Sikke en dag at slæbe møbler,” sagde Anne og åbnede døren med et smil. Hun havde selv taget let på det – en sommerkjole der sluttede over knæene, og håret sat op i en hurtig knude. Alligevel så hun godt ud, syntes Claus. Hun var en af de kvinder der bar de 46 år med en rolig selvsikkerhed – kurver der sad der hvor de skulle, og et smil der vidste hvad det ville.

Det tog dem tres sveddryppende minutter at få sengen op. Madrassen op ad trappen, rammen i tre dele, skruer der ikke ville sidde. Anne var ikke bange for at tage fat – hun bar sin ende uden at beklage sig, og Claus opdagede at han kiggede lidt for længe på den måde kjolebindingen strammede over hendes ryg og stak ind mellem balderne, når hun bøjede sig.

Da den sidste skrue var sat, stod de begge og svedte og så på sengen midt i det store soveværelse.

“Øl?” sagde Anne.

“Ja tak. Meget gerne.”

De satte sig ved køkkenbordet med hver sin kolde flaske. Anne viftede sig med hånden.

“Erik er ikke hjemme i to uger. Sengen er købt for hans rygs skyld – men han er aldrig her alligevel.” Hun smilede skævt. “Faktisk burde den testes ordentligt, inden han overhovedet lægger sig i den.”

Hun kiggede på Claus mens hun sagde det. Direkte. Uden at pakke det ind.

Claus satte flasken ned. “Det lyder som en god idé.”

Anne rejste sig.

I soveværelset stod de over for hinanden. Solskinnet pressede ind gennem de halvlukkede persienner. Anne tog et skridt frem og lagde hånden fladt mod hans bryst – og lod den glide ned over maven, helt til kanten af hans shorts.

“Du er ung,” sagde hun. Ikke som en bebrejdelse. Mere som en konstatering hun satte pris på.

“Du er smuk,” sagde han.

Hun trak ham ned til sig.

Kysset var kort. Derefter var Anne kontant. Hun trak hans T-shirt over hovedet og løste sin kjolebinding med én bevægelse, så stoffet faldt til gulvet. Under kjolen intet foroven, og en lille, mørk G-streng forneden. Claus stod og kiggede, og hun lod ham kigge.

“Tag dem af,” sagde hun og nikkede mod hans shorts.

Han gjorde det. Hun så ned og nikkede tilfreds.

Hun tog fat om ham med hånden – fast, roligt – og han måtte lukke øjnene et sekund.

“Kom med,” sagde hun og trak ham ned på madrassen.

Hun lagde sig på ryggen og trak ham ned over sig, men efter et øjeblik pressede hun ham ned ad – hånden i hans hår, en tydelig anvisning. Han fulgte den.

Han trak G-strengen af og lagde sig mellem hendes lår. Hun lugtede af sved og sommer og noget varmt og kvindeligt der fik ham til at trykke ansigtet ind mod hende med det samme.

Han lærte hurtigt hvad hun kunne lide. Langsomme, brede bevægelser til at begynde med – og når hun hviskede *der*, holdt han fast. Hendes hofter begyndte at bevæge sig mod ham. Fingrene i hans hår strammede.

“Bliv ved,” sagde hun lavt. “Bliv præcis ved med det.”

Han blev ved. Hendes lår pressede sig om hans hoved, og han hørte hendes vejrtrækning knække op i korte, afbrudte støn der blev højere indtil hun pressede ham ind mod sig og holdt fast og rystede stille mod hans mund.

Da hun slap sit greb, kiggede hun ned på ham med halvlukkede øjne.

“Nu er det din tur.”

Hun vendte sig om over ham – og satte sig ned med ansigtet mod hans fødder og sit skød direkte over hans ansigt. Han forstod med det samme. Tog fat om hendes runde hofter og trak hende ned mod sig, mens han mærkede hendes varme mund slutte sig om ham nedefra.

De arbejdede på hinanden på samme tid. Anne sugede langsomt og dybt, med en tålmodighed der fik hans tæer til at krølle sig. Han gengældte med tungen mod hendes kerne, og mærkede hendes krop svare igen – et lille sæt hvert gang han ramte det rigtige sted.

Det var svært at koncentrere sig. Anne var god. Meget god. Han fokuserede på hende, på at give hende det hun havde brug for, mens hans egne lår spændte under ham.

Hun slap ham til sidst og vendte sig om. Kiggede på ham.

“Nu,” sagde hun.

Hun satte sig over ham, tog fat om ham og førte ham ind. Langsomt. Hele vejen.

De lå stille et sekund og mærkede det.

Så begyndte hun at bevæge sig.

Anne red ham i sin egen rytme – rolig, dyb, bestemt. Hænderne flade mod hans bryst. Han lå stille og lod hende styre, kiggede op på hende i det gyldne eftermiddagslys, hendes tunge bryster der duvede med bevægelsen, ansigtet koncentreret og åbent på samme tid.

Han tog fat om hendes hofter. Hun nikkede.

Tempoet steg. Madrassens nye fjedre arbejdede lydløst. Annes vejrtrækning brød igen op i de korte lyde han nu begyndte at kende, og han mærkede sit eget punkt nærme sig uafvendeligt.

“Jeg er ved at—” begyndte han.

“Ud,” sagde hun roligt.

Han løftede hende af sig i sidste øjeblik. Hun tog fat om ham med hånden og holdt ham, mens han kom i lange, varme stød mod hendes bryster og mave. Hun kiggede ned og så det ske med et udtryk af ren tilfredshed.

Derefter tog hun et håndklæde fra natbordet og tørrede sig langsomt.

De lå stille ved siden af hinanden. Vinduet stod på klem og en sommerbrise rørte ved gardinerne.

“Erik,” begyndte Claus.

“Erik har ikke rørt mig i to år,” sagde Anne. “Og han kommer nok ikke til det igen.”

Claus nikkede.

“Er der andet jeg skal hjælpe med?” spurgte han.

Anne drejede sig om mod ham. Smilede – ikke spøgende denne gang, men ægte.

“Sengen skal jo holde i mange år,” sagde hun. “Den bør testes grundigt.”